Mangler du hjælp til et regnvandsbassin?
Vi har de perfekte gravemaskiner, der kan gå både dybt og nå højt!
Regnvandsbassiner er en særlig niche, hvor FMT’s langtrækkende gravemaskiner har vist sig at have en fordel i forhold til traditionelle gravemaskiner, da regnvandsbassiner ofte ligger meget dybt i forhold til det omgivende terræn.
Gravemaskiner med alm. rækkevidde kan ofte ikke nå bunden af bassinet, eller også kan de ikke, hvis de kører ned i bassinet, række højt nok op til at læsse slammet på lastbiler.
FMT’s gravemaskiner kan begge dele, og afhængigt af pladsforholdene kan det være nødvendigt at vælge den ene eller den anden løsning. Hvis maskinen skal ned og køre i bassinet udnyttes de brede bælter som maskinerne er udstyret med og et slamlag på op til en meter er ingen hindring da maskinerne er hævet med henblik på at kunne køre i et tykt slamlag.
En anden fordel af den lange rækkevidde er, at siderne i bassinerne, som ofte er tilgroet med kraftig vedopvækst, kan ryddes med et knuseaggregat monteret på gravearmen, således at man kan slippe for en meget omstændelig og omkostningstung manuel rydning.
På nedenstående links kan du læse mere om de forskellige opgavetyper, vi tager ansvar for.
Naturgenopretning & long reach
Vi er et moderne firma, der beskæftiger sig med alt inden for udendørsopgaver. Vi har som nogle af de første på vores område mere end 40 års erfaring og 2000 entreprenøropgaver bag os. Vi løser alle opgaver professionelt og til tiden! Lad os tage os af dit udendørsarbejde, så behøver du ikke bekymre dig mere om det.