Ledige stillinger

Læs her hvilke medarbejdere vi søger

Stillingsbetegnelse

Driftsleder

Nøgleord

Der er vant til at holde mange bolde i luften på én gang.

Du får en meget spændende stilling, hvor du får ansvaret for at sikre at logistikken omkring distribution og opbevaring af biogødning fungerer og løbende optimeres. 

Arbejdssted

Hillerød

Virksomhedsbeskrivelse

Dansk Biogødning A/S er en af landets førende distributører af biogødning. Virksomheden håndterer bl.a. biogødning til genanvendelse (slamdistribution), til energiudnyttelse (afbrænding), til kompostering (til jordbrugsformål), til deponering og til biokompost.

FMT A/S og Dansk Biogødning har et stærkt samarbejde, som du får mulighed for at blive en del af.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060.

Stillingsbeskrivelse

Du får en meget spændende stilling, hvor du får ansvaret for at sikre at logistikken omkring distribution og opbevaring af biogødning fungerer og løbende optimeres.

Du vil få en grundig oplæring af den erfarne driftsleder, som har stillingen i dag, og som forventer at gå på pension, når du er selvkørende. Den primære opgave består i at koordinere transport og opbevaring af biogødning samt stå for den efterfølgende fakturering. Kort sagt går jobbet ud på, at koordinerer transporter mellem rensningsanlæg og depoterne hos landmændene. Du er i kontakt med landmænd både i forbindelse med deponeringen og, når det skal leveres/spredes. Du får derfor en bred kontaktflade, både telefonisk og på mail, men vil også komme ud og skabe relationer til driftslederne på forsyningsselskaberne og med landmændene, når der skal laves eftersyn eller miljøkontrol på depoterne.

Du forventes i det daglige at være meget selvkørende. Du er den eneste, som er beskæftiget i selskabet men sidder i det daglige sammen med kollegaer fra søsterselskabet FMT.

Du refererer derfor til den administrerende direktør for FMT. Du vil også komme til at arbejde en del med udbud, og har du ingen erfaring med dette, vil du kunne trække på hjælp fra en af dine kollegaer hos FMT. Det samme gælder i relation til håndtering af det regnskabsmæssige. Du står for fakturering og varetagelse af bogføring og afstemninger, men arbejder tæt sammen med den regnskabsansvarlige hos FMT omkring regnskabet. Du sørger for input og den regnskabsansvarlige står for udarbejdelse af måneds- og årsregnskaber.

Der er velfungerende systemer og rutiner på nuværende tidspunkt, men det står dig frit for løbende at optimere og trimme struktur og arbejdsrutiner inden for dine ansvarsområder samt at sikre en stram styring af vedligehold af diverse kvalitetsstyrings- og sikkerhedssystemer.

Egenskaber

Du er en dynamisk og robust person med gennemslagskraft og vilje til at nå de opstillede mål. Samtidig er du meget serviceorienteret og besidder gode kommunikations- og samarbejdsevner.

Du har nemt ved at tilegne dig ny viden, er samtidig meget struktureret og administrativt orienteret og derfor god til, at styre og organisere din tid og dine ansvarsområder.

Uddannelser

Der stilles ingen specielle krav til din uddannelsesmæssige baggrund, men har du en baggrund som speditør, kørselsleder eller lignende, kunne det være en fordel.

Erhvervserfaring

Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har siddet og koordineret fragt, teknikere eller andet, og du er derfor vant til at have mange bolde i luften på en gang.

Har du erfaring med udbud, vil det være en stor fordel.

Sprogkundskaber/IT

Du er flydende i dansk i skrift og tale og kan begå dig på engelsk. Det forventes, at du er en erfaren bruger af IT og af MS Office Pakken.

Løn

Du får en god fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer, bonus- og pensionsordning.

Du tilbydes

Et afvekslende job med et alsidigt ansvarsområde og med mange bolde i luften på én gang.

Sådan ansøger du

Ansøgningsprocessen foregår i samarbejde med headhunter og rekrutterings-bureauet Profilpartners, du bedes derfor sende din ansøgning via Profilpartners´ hjemmeside på følgende direkte link.

Stillingsbetegnelse

Landbrugs- / Entreprenørmekaniker

Arbejdssted

Hillerød

Stillingsbeskrivelse

FMT / Holtegaard Landbrug søger en alsidig og selvstændig Landbrugs- / Entreprenørmekaniker til spændende fuldtidsstilling.

Du skal stå for at reparere, servicere og vedligeholde vores maskinpark og andet materiel, der kan derfor forekomme smedearbejde. Maskinparken består af mere end 100 enheder, der befinder sig dels på adressen i Hammersholt og dels i ”marken” – al afhængig af årstiden. Den daglige drift af værkstedet, bestilling af reservedele, oprydning og renholdelse såvel inde som ude, bliver dit ansvar. Værkstedet benyttes primært af dig, og der er således stor mulighed for at få indflydelse på indretning og arbejdsgange. I perioder vil du også skulle køre ud til maskinerne i servicevogn. Andet forefaldende arbejde kan forekomme.

Egenskaber

Vi forestiller os du:

  • Har bred erfaring med landbrugs- og entreprenørmaskiner
  • Arbejder selvstændigt og kan strukturere din egen arbejdsdag uden spildtid
  • Formår at tage ansvar og få opgaverne løst, også i en presset situation
  • Måske er en ”tusindkunstner”, der kan identificere løsninger hurtigt
  • Som person er den der tager initiativ og holder fokus på opgaven
  • Har et godt humør og kan omgås de fleste mennesker
  • Er serviceminded, og værdsætter at løse dine opgaver på korrekt vis og til tiden
  • Har det fint med at arbejdsdagene ind imellem kan blive lange i højsæsonen

Det er en fordel hvis du har kendskab til New Holland, Vaderstadt, Caterpillar & Kubota.

Uddannelser

Der stilles ingen specielle krav til din uddannelsesmæssige baggrund, men har du en baggrund som speditør, kørselsleder eller lignende, kunne det være en fordel.

Løn

Du får en god fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer, bonus- og pensionsordning.

Du tilbydes

  • Varigt arbejde i en afvekslende og selvstændig stilling
  • En udfordrende hverdag med frihed under ansvar
  • Attraktiv løn efter kvalifikationer, pension & sundhedsforsikring
  • Du bliver en del af en mindre organisation som alle er meget engagerede
  • Tiltrædelse snarest muligt

Sådan ansøger du

Hvis du har spørgsmål til stillingen kan du kontakte Jakob Evart på 25287090.
Send din ansøgning & CV til Tina Poder tp@fmtas.dk

Vi afholder samtaler løbende.

Stillingsbetegnelse

Værkstedsansvarlig – entreprenørmaskinemekaniker/lastbilmekaniker

Nøgleord

Du får ansvaret for at virksomhedens maskinpark, primært bestående af traktorer og lignende materiel, fungerer og kører perfekt

Arbejdssted

Nordsjælland

Stillingsbeskrivelse

Dine opgaver bliver at reparere, servicere og vedligeholde maskinparken bestående af mere end 100 enheder af mærkerne New Holland, Vaderstadt, Caterpillar og Kubota.

Maskinparken repareres overvejende på eget værksted, men lejlighedsvis skal du også køre ud.

Ved serviceopgaver ude af huset kører du ud til opgaverne i virksomhedens servicevogn.

Da værkstedet primært benyttes af dig, bliver det dit domæne, som du er ansvarlig for.

Du står for indretningen og sikrer den daglige drift, herunder bestilling af reservedele samt naturligvis den løbende oprydning ude og inde.

Med reference til virksomhedens direktør får du en stilling, som er meget selvstændig og med mange frihedsgrader, idet du i høj grad selv styrer din tid.

Du forventes at stå til rådighed, når det brænder på i vinterperioden, hvor du skal være indstillet på at have travlt, specielt i perioden fra oktober til april, som er højsæson for saltning og snerydning.

Til gengæld vil du få mere ”frihed” om sommeren.

Andet forefaldende arbejde kan forekomme.

Egenskaber

Vi søger en teknisk ”tusindkunstner”, der både kan skifte et forhjul, reparere eller skifte en gearkasse, og fejlfinde på styresystemer selvstændigt.

Du er selvmotiverende, pligtopfyldende og ansvarsbevidst person, der både er i stand til at arbejde meget selvstændigt og er god til at strukturere og planlægge din tid optimalt.

Du er initiativtagende og god til at holde fokus på opgaven.

Du er serviceminded og sætter en ære i at løse dine opgaver hurtigt og i høj kvalitet.

Uddannelser

Du har en uddannelsesmæssig baggrund som entreprenørmaskinmekaniker eller lastvognsmekaniker.

Erhvervserfaring

Du har god erfaring fra lignende stilling.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med at reparere udstyr af mærkerne New Holland, Vaderstadt, Caterpillar eller Kubota.

Sprogkundskaber/IT

Du er god til dansk og kan begå dig på engelsk og er vant til at bruge en PC.

Løn

Du får en løn, der modsvarer dine kvalifikationer samt pensionsordning og sundhedsforsikring.

Du tilbydes

At blive en del af en mindre organisation, hvor alle er meget engagerede.

Der er korte beslutningsprocesser og frihed under ansvar.

En meget selvstændig stilling med mange forskelligartede opgaver, hvor du selv får mulighed for at sætte dit eget præg.

Sådan ansøger du

Ansøgningsprocessen foregår i samarbejde med headhunter og rekrutteringsbureauet Profilpartners, du bedes derfor sende din ansøgning via Profilpartners’ hjemmeside på følgende direkte link: www.profilpartners.dk/ledige-stillinger/1578/

Call Now ButtonRing 48 17 17 75